1955 maj; Frihed skal føles som ansvar Tale af kirkeminister Bodil Koch på Jyderup Realskole Skolekredsens møde på Jyderup Realskole i aftes havde samlet 70 interesserede. Skovejer Frede Jensen bød velkommen, og kirkeminister Bodil Koch tale over emnet "Den frygtelige frihed". Det er, sagde hun bl.a., vigtigt, at vi nu tager vores frihedsbegreber op til overvejelse. Friheden skal forstås og føles som et ansvar, og herigennem fås kræfter til at gøre en indsats. Mange har troet, at frihed var noget, vi havde ret til, men ikke mindst ungdommen må lære at forstå, at frihed betyder forpligtelse og ikke magt og vold. Kirkeministeren kom derefter ind på nogle politiske betragtninger og fremhævede, at der nu blandt stormagterne syntes at være mere åbenhed og mere vilje til forhandling end tidligere, men vi bør gøre os klart, at vi lever i en verden, hvor væbnet forsvar er nødvendigt, og vi bør væbne os mod en ensrettet verden. Vi er ikke inddraget i den magtpolitiske kamp, men vi bør alligevel tage vort ansvar og gøre en indsats, bl.a. gennem Atlantpagten. Der syntes at være tegn til, at vi går en bedre tid i møde, men der er stadig nye opgaver, der må tages op. Til slut fremhævede kirkeministeren, at glæden ved livet er troen på fremtiden, og den må styrkes. Skovejer Frede Jensen takkede til slut1 1955, maj; Jyderup Realskoles skolekreds invitere Kirkeministeren |
Billedet fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, ABA3 | Jyderup Realskoles skolekreds møde i aftes med Kirkeminister Bodil Koch som taler, havde samlet ca. 70 mennesker.
Skolen gymnastiksal var smykket med Dannebrogsflag, og her bød skolekredsens formand Skovejer Frede Jensen, velkommen. Efter sagen "Frihed er det bedste guld", talte kirkeministeren, der havde kaldt sit emne "Den frygtelige frihed". Taleren belyste herunder, hvad vi forstår ved frihed, det er et begreb, der trænger til at blive taget op til overvejelse, og de fleste vil sige: "Kan frihed være frygtelig? Den er da vidunderlig" Kirkeministeren, der er søster til fru Pastor Sørensen, omtalte, at vi her i Jyderup ikke følte, vi ved ydre festligheder kunne markere 4. maj, skønt man ellers festede landet over, og sådan kan noget pludselig gribe ind i vor frihed. Taleren fortsatte: for 10 år siden fik vi den frihed igen, som stormagten havde trådt til fode, men det betyder ikke, at frihed er et begreb, vi ikke bestandig skal føle ansvaret for. Det kan være farligt for de unge, der vender sig fra det politiske liv, eller for andre, der mister interessen herfor. Selv børnene skal fra de er små lære, at frihed er noget, man har ansvar for, og at de skal gøre en indsats for at bevare den, for frihed er for samfundet lige så uundværligt, som åndedrættet er for os alle. |
Efter befrielsen har vi i Danmark levet i en slags letsindighed, og mange mente, friheden var noget, vi bare havde ret til, sagde kirkeministeren, og det er på tide, skoler og hjem gør en indsats for at få de unge til at forstå, at frihed er en forpligtelse overfor medmennesket, så det ikke bliver magt og vold, men økonomiske, nationale og kulturelle interesser, der vinder frem. Det egentlige politiske arbejde foregår faktisk fra almindelige ting i samfundet, møder, aftenskoler o.l., det er her tanker og meninger bliver fremsat, og derfor har det sin store betydning, hvad man har lært sine børn at give videre som voksne. Love udspringer fra den menneskelige natur, men videnskab og magtpolitik sammenblandes på en forkert møde. Under besættelsen kendte vi til sammenhold og lærte, at friheden er et gode. Vi interesserede os også for politik, men hvordan ændrede det sig ikke, da vi fik friheden tilbage. I dag gælder det væsentlige udenrigspolitik, men også her har vi et ansvar, fordi vi er med i Unesco, og kan vi end ikke bryde den politiske linje, så kan vi dog støtte den vestlige verden, som arbejder for fred og frihed. Atlantpagten har gjort os medansvarlige, og de, der ikke vil indse det, kan blot se nøgternt på de år, da vi ikke ville være med til at tage Kinas parti og derfor var medvirkende årsag til, at kommunisterne fik magten. Det er dog ikke ved våben, vi skal lægge grunden for friheden, sluttede kirkeministeren, men ved at gå aktivt ind for folkeoplysningen, om vi end må stå kollektivt overfor en forsvarsnødvendighed. Skal vi gå en bedre tid i møde, må vi løfte nye opgaver og huske, at glæden ved livet ligger i tro på fremtiden. Den forståelse skal skabes (mangler ord) barnesind, og herom skal forældre og skolens lærere stå sammen. Skylderkendelse overfor medmennesket er den bedste drivkraft for at bevar friheden. Formanden takkede Bodil Koch for foredraget, og man afsluttede sammenkomsten med sangen "Et jævnt og munter, virksomt liv på jord"2 |